OOOHHHH MMYYY GOOODDD. altsaa altsaa altsaa - hvor er her voldsomt fedt!.
Jeg lever nu i en slags lille mini dyrepark og gud hvor kan jeg godt li det. Det er et center for skadede eller forladte dyr og dem er der desvaaerre mange af! Paa centeret er der to ugler, to broeleaber ved navn Frida og Khada, to edderkoppeaber ved navn Ghandi og Lolo, to tucaner, to kaempe roede papegoejer, en anden abe ved navn Lulu, en anden abe ved navn Toby, masser a baade store og smaa groenne papegoejer, en lille vaesel ved navn Ginger, et daadyr ved navn Bambi, et lillebitte abelignende dyr ved navn Ichi, smaa baeltedyrs unger, masser af dovendyr - baade store og smaa, en and ved navn kvakkvak, sommerfugle og 4 hunde ved navn Rocky, Tjicita, scooby og chichi. Og i weekenden fik vi en groen han skildpadde ind, der har et hul i sit skjold, hvilket goer at han ikke kan dykke ned under vand, saa han er nu i behandling, og ligger i vores pool, som vi har fyldt godt op med vand, saa han kan hygge sig der. Ham har vi navngivet James Bob.. :)
Hverdagen gaar med at spise morgenmad, foedre dyrene, rengoere burerne, spise frokost, fodre dyrene igen, hygge lidt paa stranden, maaske smutte til limon, laese en bog, se en film eller andet, spise aftensmad, fodre dovendyrerne, da de foerst spiser om aftenen, hygge lidt, sove lidt, og saa paa patrulje fra kl. 10 - 11 stk. og 3-4 timer frem.. Folkene herhenne er super flinke! P.t. er vi 6 frivillige. Mara fra Chicago, Sarah og Fabian fra Tyskland, James fra England og mig og sofie. Da vi kom var der 7 flere fra tyskland, men de rejste allesammen i sidste uge, hvilket jeg egentlig er helt okay med, for de var lidt nederen - undtagen marco - han var flink, han var den sidste der rejste, saa ham holdt vi en lille fest for i soendags. Det var sjovt!! hah! han blev super drunk. Haaber han klarede busturen til San Jose uden problemer. Naa men Sarah er den der styrer dyrecentret, mens der er en costaricansk mand ved navn Mauritio, der styrer skildpaddeprojektet, han er super cool!. Saa er der Vanessa og hendes foraeldre der lisom ejer stedet, og saa Vanessas mand og soen. Nogle altmulig maend, og en rengoeringsdame og en koekkendame.
Idag kommer der 5 frivillige mere! det bliver spaendende! De to af dem er fra mexico, mens vi ikke ved hvor de 3 andre er fra. Idag har vi ogsaa en kaempe touristgruppe paa besoeg et par timer og en skolegruppe, der bliver her et par dage, for at se hvad vi laver, og hjaelpe til.. Jeg synes mest de er forfaerdelig irriterende de der grupper, der kommer saa ofte. Isaer touristgrupperne der er fyldt med snoppede, rige og forkaelede folk, der ofte opfoerer sig som om de tror det er et hotel med tilhoerende zoo de er kommet til.. De kommer der med deres dumme klager, og tager alt for mange billeder hele tiden, saa jeg tit taenker at de stakkels dyr da bliver helt traumatiserede. Meen de kommer til gengaeld ogsaa med penge, saa lidt godt er der da ved dem. Skolegrupperne skal altid med paa natpatrulje, hvilket jeg heller ikke synes om, fordi de larmer saa meget, og det maa man ikke da det kan skraemme skildpadderne vaek. Desuden er de langsomme, saa vi faar ofte ikke gaaet den straekning som vi havde planlagt, og saa kan de ikke finde ud af at lade vaere med at staa saa skildpadden kan se dem, naar vi ser en, hvilket ogsaa skraemmer skildpadden, og goer at den maaske ikke laegger alle dens aeg, eller at den helt flygter foer den over hovedet er begyndt at laegge aeggene. Jeg haaber den her skolegruppe er bedre.
Her er en lidt crazy historie om en af natpatrujlerne! - Det var alle os seks frivillige + marco, Mauritio og Fernando i bil. Vi havde nok vaeret ude i ca. 2 timer, og ikke set en eneste skildpadde. Vi beslutter saa at nu er det tid til at vende om og gaa tilbage, men efter ca ti min er der en skildpadde! Skildpadden er godt igang med at grave hullet til aeggene, men er ikke helt faerdig, saa vi skal derfor vente til den er faerdig, og begynder at laegge aeggene. Der er den nemlig i en slags trance, saa vi kan maale den, og tjekke dens nummer, og tage aeggene uden problemer. Men pludselig da vi er igang med at faa aeggene i posen og marco er igang med at grave et nyt hul, som mig og sarah staar og bevogter, kommer der to aeggeroevere forbi! Mauritio har advaret os om at de er ret farlige saadan nogle, saa han er altid flink ved dem, og prover at overtale dem til at lade os tage aeggene. Men det lykkedes ikke denne gang. Mauritius ber marco om at stoppe med at grave, og James om at lade aeggene vaere, for vi bliver noedt til at gaa at lade aeggene blive til roeverne. Foerst bliver jeg mega sur og fatter ikke hvorfor vi goer det, naar det kun er to roevere og vi er 8 mennesker. Men da jeg faar at vide at de havde truet mauritio og sagt at de var 15 flere roevere inde mellem palmerne og buskene, og at de havde kaempe machetter med, hvilket er en form for store knive, saa forstaar jeg godt at vi valgte at smutte. Det var lidt et farligt oejeblik! Paa en anden natpatrulje blev jeg eddermagme banket af en sur skildpadde. De bliver nemlig ret sure, hvis de bliver afbrudt i at komme tilbage til vandet. Men mauritio vil have at alle skildpadder skal maales, ogsaa selvom de er paa vej havet og altsaa overhovedet ikke i trance. Jeg fik saa den ene ende af maalebaandet og taenke "ej shit, det her det kan jeg da ikke!" og det kunne jeg heller ikke!!. For naar man maaler, maa man aldrig staa foran skilpadden, kun ved dens side, og der stod jeg saa - lige ved dens store finneflap armting! Jeg boeje mig ned og SLAM - den kaempe flap lige i mit hoved. det gjorde lidt avs, for de er altsaa ret saa staerke. Jeg proevede igen - SLAM! SLAM! dobbelt slam! En flap foerst direkte i mavsen, og derefter et ordentligt slag paa mit skinneben. Saa maatte jeg give op, og lade Mauritio blive banket lidt. Han kan vist tage det lidt bedre end mig. Men det var nu sjovt. Jeg har bare faaet et saar i hovedet og lidt blaa maerker. men det gaar jo over!
Nu bliver jeg noedt til at smutte, da vi skal videre i supermarkedet og paa marked foer vi skal hjem med bus til Moin.
Haaber I har det herligt i DK. Nu er der kun en maaned til jeg er hjemme igen. det er helt skoert at taenke paa. Jeg haaber snart min hud tager sig lidt sammen og bliver lidt brun, for med den farve jeg har nu, er der NADA der vil tro paa at jeg har vaeret i costa rica i 2 maaneder, naar jeg kommer hjem. Omg hvor er jeg stadig bleg.
Hav det forrygende! KRAM!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar