I moin blev det pludseligt meget varmt. Den foerste uge jeg var der, tror jeg at graderne laa omkring en 40 stk. hver dag, og ingen af dagene bragte regn! Det var hot kan jeg godt sige jer. Min vaertsfamilie havde ellers fortalt mig at det ville regne meget mere end det gjorde i San José. Saa jeg regnede med (hah, fik I den? - "regnede med" ;)) mindst 4 timers regn hver dag. SNYDT IGEN DU. Intet regn den foerste uge, saa to dage med sygt meget regn og derefter regnede det kun om natten eller tidlig morgen. Men hey - det er ikke fordi jeg klager, naeae nej. Det var virkelig rart uden regn, bare meget meget varmt. Endda saa varmt at naar vi serverede raa aeg til aberne om morgenen, saa kunne de lave deres eget spejlaeg ved at klatte aegget ud paa deres tallerken og saa vente til den bagende sol havde stegt det.. Crazy.
Efter en uge kom der 5 piger fra England og 3 piger fra mexico! - Vi troede kun der kom 5 frivillige i alt. Det virker som om at de ikke helt har styr paa antallet af frivillige. Men pyt. De 3 fra mexico holdt sig meget for sig selv den foerste uge, men efterhaanden loesnede de op, og de var soerme soede. Pigerne fra England var virkelig sjove. Mest paa den der lidt dumme sjove maade. Hah. De var ihvertfald ikke de skarpeste knive i skuffen ;) det siger jeg selvfoelgelig med kaerlighed, for de var virkelig ogsaa soede :) hah - den foerste dag da mig og Mara snakkede med en af pigerne, sagde hun efter noget tid "Uh uh uh I soo feel like I'm in a movie!!" og hoppede lidt op og ned. - Det var saa fordi at Mara snakkede amerikansk engelsk. Det var lidt sjovt. En anden dag da jeg sad og klagede over mig aandsvage oejenlaag, som jeg nok skal fortaelle mere om senere, sagde en af pigerne "I've had that like tree times" saadan virkelig serioest, og sad saa og taenkte lidt, hvorefter hun udbroed "Oh My God! We are totally twins!" haha. aah ja . hvis man selvfoelgelig ser bort fra den lille detalje at vi overhovedet ikke minder om hinanden paa nogen anden maade end det med oejenlaaget. Det var lidt sjovt sagt.
En dag vaagnede vi op til en forfaedelig nyhed! ICHI WAS GONE! Soede lille ichi var paa en eller anden maade sluppet ud af sit bur, i loebet af natten . ihh hvor var det en trist morgen! Vi ledte og vi ledte, men han kunne jo vaere alle vejne. Pludselig om eftermiddagen fik jeg at vide at ogsaa Bambi var rendt ud af sin indhegning. Jeg havde en lille mistanke om at det maaske var teenagerne fra USA der var paa skoleudflugt, og boede paa projektet et par dage, der var lidt daarlige til at lukke laagerne. Fyyhadadadada. Men da en af de smaa drenge fra USA senere kom loebende med Ichi i armene og sagde at han havde fundet ham paa herretoilettet, saa blev jeg glad igen. Og endnu gladere da Bambi besluttede sig for at finde hjem igen og smutte ind i sin indhegning. Saa var alt godt igen!
Halvanden uge inde i projektet blev det besluttet at nu skulle hver natpatrulje foregaa i bil og paa saadan en sej fidus, der er ligesom en motorcykel, bare stoerre og med fire hjul, ved ikke lige hvad de kaldes . Anyways - vi skulle ihvertfald ikke gaa laengere og vi maatte ikke patruljere uden politi, hvilket gjorde at vi nok kun kom ud at patruljere hver anden dag, fordi politiet i Limon egentlig ikke stoetter projektet saa meget, saa de har aabentbart en masse andet at tage sig til. Jeg foreslog, at jeg da eventuelt kunne klaede mig ud som en politikvinde og saa proeve at se rigtig farlig ud me en vandpistol i haanden, med den ide var de ikke helt med paa. Det ku nu ellers ha vaeret lidt sjovt. Weekenden kom om saa smuttede Sarah, Mara, Sofie og jeg til Puerto Viejo. mums siger jeg jer - det var soermermig laekkert! Det er totalt meget mit yndlingssted af alle de steder jeg har vaeret i Costa Rica. Det er gudesmukt, man kan laane cykler og cykle rundt til de forskellige hvide sandstrande, stemningen er super chilled og cool, og ikke mindst er der fyldt med de fedeste souvenirs.. Hvis bare det ikke var saa pokkers dyrt altsaa. Fx. da jeg kiggede paa et krus jeg godt kunne lide, fordi det var farverigt og stort paa den fede maade, blev jeg ret saa overrasket, da jeg saa prisen - 40$, hvilket saadan rundt regnet er 200 dkr. Det valgte jeg saa ikke at koebe. Forresten fik vi en ny ven fra Schweiz! Da vi laa paa stranden ved Rocking J's, which by the way er et totalt awesome't hostel, kom hun gaaende forbi helt alene. Hun faldt i snak med Sarah og sofie, og de spurgte hende saa om hun ville haenge ud med os. Det ville hun godt, og det gjorde hun saa resten af weekenden. Hyggeligt!! Det der dog gjorde weekenden knap saa hyggelig var mit ene oejenlaag! Ved virkelig ikke lige hvad der skete for det, men det besluttede sig ihvertfald for at blive helt lyseroedt, saa folk sagde, at det lignede at jeg havde vaeret lidt uheldig med min makeup laegning og kun proppet kraftig lyserod oejenskygge paa mit ene oejenlaag. hah. Det saa lidt fjollet ud. Desuden var det ogsaa haevet ret meget og gjorde super ondt, saa jeg fyldte mig med saa mange pamol det var lovligt, saa jeg kunne blinke naesten uden at det gjorde ondt. Dumme oejenlaag. Men hey, Kloer fen til min hud der! Endlig kunne man se at jeg havde faaet lidt farve, og ikke kun af den roede slags, naeae nej, soermesaa om jeg ikke ogsaa kunne blaere mig med lidt brun farve hist og her. Fo' shizzle mae! og saa var den solbade-, tjekke souvenirs ud-, cykle rundt- og hygge os-weekend slut. Hjemad gik det! Naeste morgen rendte jeg hen for at spoerge Vanessa, hvad hun lisom troede at det kunne vaere det med mit oeje. Hun sagde, det kaldes "The pink eye". Jeg blev ikke saa meget klogere paa hvad det egentligt var, men jeg fik noget creme og et klap for oejet, saa jeg kunne rende rundt og ligne en pirat en smule, hvilket jeg faktisk synes var ret sjovt. :) Da den soede koekkendame saa mit fine oeje, fortalte hun mig straks sin hemmelige helbredelsesmaade - Jeg skulle finde den sorte koekkenkat, tage dens sorte koekkenkattehale og forsigtigt stryge den 3 gange frem og tilbage over mit oeje. :) Det gjorde jeg saa! ej pjat. Jeg holdt mig til cremen og klappen for oejet. Dagen efter var der kommet en lille gullig plet i udkanten af oejenlaaget, og saa siger jeg ikke mere, men jeg fik det fikset paa en klam maade, og dagen efter var det naesten vaek. Det var en slags infektion af en art, der foraarsagede den forfaerdelige oejenlaagsskaebne. Ikke rart..!
En aften skete der noget lidt vildt. Skildpaddeaeggejaegerne var ved at vaere ret saa traette af os - de valgte nemlig at bryde ind paa projektgrunden, og raabe trusler og blinke med lygter. Vores vagt fik besked paa at affyre sin pistol, gjorde det modvilligt, men det virkedem for lidt efter var de pist vaek. Lidt trist at jeg sov igennem hele denne spaendende haendelse! En knap saa spaendende haendelse var da jeg en dag ville have fat paa min ipod fra den oeverste koeje. Jeg siger jer, jeg bander og svovler stadig over det der saa skete! Aabentbart er kombinationen af en hoej seng, en knap saa hoej mig, svedige haender og en intention om at faa fat i ipoden uden at skulle kravle for hoejt op, ikke god. Det resulterede i at min elskede ipod paa en eller anden maade gled ud af min haand, blev sendt ind i den bagved staaende mur og ned paa cementgulvet. BANDE SVOVLE BANDE SVOVLE!! Den er doed nu, kan jeg saa godt afsloere. Naar jeg forgaeves proever at taende den kommer der en meget trist ipod med krydser som oejne frem paa skaermen. Ihh. hvor er det trist. Hvil i fred ipod. <3
Efter en uge kom der 5 piger fra England og 3 piger fra mexico! - Vi troede kun der kom 5 frivillige i alt. Det virker som om at de ikke helt har styr paa antallet af frivillige. Men pyt. De 3 fra mexico holdt sig meget for sig selv den foerste uge, men efterhaanden loesnede de op, og de var soerme soede. Pigerne fra England var virkelig sjove. Mest paa den der lidt dumme sjove maade. Hah. De var ihvertfald ikke de skarpeste knive i skuffen ;) det siger jeg selvfoelgelig med kaerlighed, for de var virkelig ogsaa soede :) hah - den foerste dag da mig og Mara snakkede med en af pigerne, sagde hun efter noget tid "Uh uh uh I soo feel like I'm in a movie!!" og hoppede lidt op og ned. - Det var saa fordi at Mara snakkede amerikansk engelsk. Det var lidt sjovt. En anden dag da jeg sad og klagede over mig aandsvage oejenlaag, som jeg nok skal fortaelle mere om senere, sagde en af pigerne "I've had that like tree times" saadan virkelig serioest, og sad saa og taenkte lidt, hvorefter hun udbroed "Oh My God! We are totally twins!" haha. aah ja . hvis man selvfoelgelig ser bort fra den lille detalje at vi overhovedet ikke minder om hinanden paa nogen anden maade end det med oejenlaaget. Det var lidt sjovt sagt.
En dag vaagnede vi op til en forfaedelig nyhed! ICHI WAS GONE! Soede lille ichi var paa en eller anden maade sluppet ud af sit bur, i loebet af natten . ihh hvor var det en trist morgen! Vi ledte og vi ledte, men han kunne jo vaere alle vejne. Pludselig om eftermiddagen fik jeg at vide at ogsaa Bambi var rendt ud af sin indhegning. Jeg havde en lille mistanke om at det maaske var teenagerne fra USA der var paa skoleudflugt, og boede paa projektet et par dage, der var lidt daarlige til at lukke laagerne. Fyyhadadadada. Men da en af de smaa drenge fra USA senere kom loebende med Ichi i armene og sagde at han havde fundet ham paa herretoilettet, saa blev jeg glad igen. Og endnu gladere da Bambi besluttede sig for at finde hjem igen og smutte ind i sin indhegning. Saa var alt godt igen!
Halvanden uge inde i projektet blev det besluttet at nu skulle hver natpatrulje foregaa i bil og paa saadan en sej fidus, der er ligesom en motorcykel, bare stoerre og med fire hjul, ved ikke lige hvad de kaldes . Anyways - vi skulle ihvertfald ikke gaa laengere og vi maatte ikke patruljere uden politi, hvilket gjorde at vi nok kun kom ud at patruljere hver anden dag, fordi politiet i Limon egentlig ikke stoetter projektet saa meget, saa de har aabentbart en masse andet at tage sig til. Jeg foreslog, at jeg da eventuelt kunne klaede mig ud som en politikvinde og saa proeve at se rigtig farlig ud me en vandpistol i haanden, med den ide var de ikke helt med paa. Det ku nu ellers ha vaeret lidt sjovt. Weekenden kom om saa smuttede Sarah, Mara, Sofie og jeg til Puerto Viejo. mums siger jeg jer - det var soermermig laekkert! Det er totalt meget mit yndlingssted af alle de steder jeg har vaeret i Costa Rica. Det er gudesmukt, man kan laane cykler og cykle rundt til de forskellige hvide sandstrande, stemningen er super chilled og cool, og ikke mindst er der fyldt med de fedeste souvenirs.. Hvis bare det ikke var saa pokkers dyrt altsaa. Fx. da jeg kiggede paa et krus jeg godt kunne lide, fordi det var farverigt og stort paa den fede maade, blev jeg ret saa overrasket, da jeg saa prisen - 40$, hvilket saadan rundt regnet er 200 dkr. Det valgte jeg saa ikke at koebe. Forresten fik vi en ny ven fra Schweiz! Da vi laa paa stranden ved Rocking J's, which by the way er et totalt awesome't hostel, kom hun gaaende forbi helt alene. Hun faldt i snak med Sarah og sofie, og de spurgte hende saa om hun ville haenge ud med os. Det ville hun godt, og det gjorde hun saa resten af weekenden. Hyggeligt!! Det der dog gjorde weekenden knap saa hyggelig var mit ene oejenlaag! Ved virkelig ikke lige hvad der skete for det, men det besluttede sig ihvertfald for at blive helt lyseroedt, saa folk sagde, at det lignede at jeg havde vaeret lidt uheldig med min makeup laegning og kun proppet kraftig lyserod oejenskygge paa mit ene oejenlaag. hah. Det saa lidt fjollet ud. Desuden var det ogsaa haevet ret meget og gjorde super ondt, saa jeg fyldte mig med saa mange pamol det var lovligt, saa jeg kunne blinke naesten uden at det gjorde ondt. Dumme oejenlaag. Men hey, Kloer fen til min hud der! Endlig kunne man se at jeg havde faaet lidt farve, og ikke kun af den roede slags, naeae nej, soermesaa om jeg ikke ogsaa kunne blaere mig med lidt brun farve hist og her. Fo' shizzle mae! og saa var den solbade-, tjekke souvenirs ud-, cykle rundt- og hygge os-weekend slut. Hjemad gik det! Naeste morgen rendte jeg hen for at spoerge Vanessa, hvad hun lisom troede at det kunne vaere det med mit oeje. Hun sagde, det kaldes "The pink eye". Jeg blev ikke saa meget klogere paa hvad det egentligt var, men jeg fik noget creme og et klap for oejet, saa jeg kunne rende rundt og ligne en pirat en smule, hvilket jeg faktisk synes var ret sjovt. :) Da den soede koekkendame saa mit fine oeje, fortalte hun mig straks sin hemmelige helbredelsesmaade - Jeg skulle finde den sorte koekkenkat, tage dens sorte koekkenkattehale og forsigtigt stryge den 3 gange frem og tilbage over mit oeje. :) Det gjorde jeg saa! ej pjat. Jeg holdt mig til cremen og klappen for oejet. Dagen efter var der kommet en lille gullig plet i udkanten af oejenlaaget, og saa siger jeg ikke mere, men jeg fik det fikset paa en klam maade, og dagen efter var det naesten vaek. Det var en slags infektion af en art, der foraarsagede den forfaerdelige oejenlaagsskaebne. Ikke rart..!
En aften skete der noget lidt vildt. Skildpaddeaeggejaegerne var ved at vaere ret saa traette af os - de valgte nemlig at bryde ind paa projektgrunden, og raabe trusler og blinke med lygter. Vores vagt fik besked paa at affyre sin pistol, gjorde det modvilligt, men det virkedem for lidt efter var de pist vaek. Lidt trist at jeg sov igennem hele denne spaendende haendelse! En knap saa spaendende haendelse var da jeg en dag ville have fat paa min ipod fra den oeverste koeje. Jeg siger jer, jeg bander og svovler stadig over det der saa skete! Aabentbart er kombinationen af en hoej seng, en knap saa hoej mig, svedige haender og en intention om at faa fat i ipoden uden at skulle kravle for hoejt op, ikke god. Det resulterede i at min elskede ipod paa en eller anden maade gled ud af min haand, blev sendt ind i den bagved staaende mur og ned paa cementgulvet. BANDE SVOVLE BANDE SVOVLE!! Den er doed nu, kan jeg saa godt afsloere. Naar jeg forgaeves proever at taende den kommer der en meget trist ipod med krydser som oejne frem paa skaermen. Ihh. hvor er det trist. Hvil i fred ipod. <3
Endnu en trist historie er historien om Bob. James Bob ;) . Vores meget store groenne skildpadde. Han faar det daarligere og daarligere. Han har faaet skrammer paa maven, en infektion i oejnene og skrammer paa dens to kloer. Jeg vil saa gerne at de slipper ham fri, saa han kan komme ud i det salte hav, som er godt for hans oejne, og de bloede sandbunde, som han ikke kan skrabe sig paa. Men niks. Det giver kunder i butikken at have en levende groen skildpadde - eller det mener nogle af de andre frivillige ihvertfald er grunden til at vi bliver ved med at have ham her. Jeg vaelger at tro paa at Vanessa taenker paa James Bobs helbred, frem for hvad der kan lokke flere tourister til. But you never know mae.
